Et rum med plads til hele dig
Individuel psykoterapi
Psykoterapi kan hjælpe dig med at blive klogere på dig selv, dine relationer og dine handlemønstre.
Nogle mennesker søger psykoterapi fordi de står i en aktuel livskrise som fx skilsmisse, utroskab, arbejdsløshed eller sorg. Andre har en oplevelse af at sidde fast i deres liv, føler sig ensomme, har svært ved at finde meningen i deres liv eller føler sig generelt utilfredse med deres liv. Andre går i terapi fordi de ønsker at udvikle sig selv.
Du behøver altså ikke at have et akut problem eller bekymringer for at gå i terapi. Alle typer af problemer er velkomne, og der er ikke noget, der er for stort eller for småt til terapi.
For mange kan det være givende at tale med en person, som de ikke har et venskabeligt eller familiært forhold til, for at få et nyt perspektiv på tingene.
Psykoterapien kan altså hjælpe dig med at komme styrket igennem de problemer, du oplever i dit liv.
Temaer vi kan arbejde med
- Stress og udbrændthed
- Grænsesætning og people pleasing
- Angst og bekymringer
- Selvværd og selvtillid
- Relationer og parforhold
- Depression og tristhed
- Tankemylder og overtænkning
- Perfektionisme og præstationspres
- Sorg og livskriser
Individuel psykoterapi i Svendborg og på Fyn
Jeg tilbyder individuel psykoterapi i min klinik i Svendborg til dig, der ønsker støtte til for eksempel stress, selvværd, relationer, sorg eller en livskrise.
Bor du et andet sted på Fyn, kan du vælge mellem at komme til Svendborg og at mødes online via Zoom. Onlineformatet kan være en fleksibel mulighed, hvis afstand eller hverdag gør transporten vanskelig.
Er du i tvivl om, hvorvidt individuel terapi eller online terapi passer til dig, er du velkommen til at kontakte mig.
